En skøn søndag formiddag var jeg ude i mosen med min yndlingsfætter i udkanten af godset. Store dele af området af den gamle voldgrav var oversvømmet, og der var store træstammer, som vinden havde væltet omkuld, der lå på kryds og tværs ligesom tændstikker, som tilfældigvis faldt ud af tændstikæsken. For det voksne øje lignede mosen muligvis en efterladt skov, men for os var det eventyrlandet med mange stier og broer. Træstammerne var stærke og inviterende, og så gik vi i gang med at balancere ud over dybe kløfter frem og tilbage. Så gik det hurtigere og hurtigere, vi begyndte at lege fangelege, og vupti … så hang jeg med armene rundt om en stor træstamme…
Hvad husker jeg, og hvorfor husker jeg det?
Jeg husker den stærke bark, som jeg kunne holde godt fast i, men som også gjorde ondt på min hud, da jeg hang med mine fødder dinglende kun en halv meter over vandet. Jeg husker følelsen af skræk over, hvordan jeg skulle komme op igen, enten på træets sikre bark eller nede fra det plumrede mosevand. Og der var også min bekymring for at få skæld ud over, at min pæne søndagskjole var blevet snavset…
Hvorfor husker jeg det? Fordi nu til dags ved jeg, at børn er sansende væsener, som opdager omverdenen med deres kroppe. Læring sker i krydsfeltet mellem bevægelse, sprog, krop og omgivelser, som man med fordel kan læse videre om i artiklen Børn udvikler sig med kroppen forrest ved Dina Theis Madsen og Kjeld Fredens, som jeg er vild med. Og det er også i dette krydsfelt, at minder dannes.
Hvad husker du fra din barndom?
Hvad vil du have, at dine børn skal huske, når de er voksne?
Det vil være skønt at høre mere om. Skriv gerne til mig på uddannelse@bonsainet.dk
Indtil da vil jeg tillade mig at nævne, at jeg sammen med Bonsai Institute tilbyder uddannelsen Opkvalificering i Steinerpædagogik, der viser, hvordan man på dagtilbudsområdet såvel som i indskolingen kan skabe gode barndomsminder. Uddannelsen starter igen d. 24. april 2026. Der er få pladser tilbage, og tilmeldingsfristen er 28. februar 2026.
I de forgangne år er der blevet uddannet flere pædagoger, og fx en, der sagde: “Jeg er blevet mere opmærksom på mig selv som pædagog, min sympati og antipati. Jeg er måske blevet mere rummelig og har fået en mere legende og motiverende tilgang.” Og jeg vil påstå, at det netop er i legens lette moment, at hemmeligheden ligger, hvor vi voksne kan skabe optimale rammer for læring og gode barndomsminder – enten i den frie og risikofyldte leg eller i den vokseninitierede leg.
Jeg glæder mig til at høre om dine barndomsminder.
Kærlig hilsen,
Friederike
Kursusansvarlig
Bonsai Institute
