Hvad er den bedste julegave til børn?

dec 17, 2022

Af Rikke Rosengren

December er en hyggelig men ofte også meget travl tid – og en periode, hvor vi oplever, at børnene kan være lidt ude af sig selv. Der sker for meget, som de kan have svært ved at fordøje. Alt det, som vi i bedste mening tilbyder vores børn i december, fordi vi gerne vil viderebringe hyggelige traditioner og stemninger, men som altsammen bidrager til følelsen af travlhed, at det faktisk er lige i overkanten. 

Det vigtigste er det ægte samvær – det er lige meget om vi får bagt mange småkager og klippet forskellige julehjerter, hvis vi stresser og vrisser foran børnene.
Vi bør hygge og gå ned i tempo og nyde hver en aktivitet vi gør, en ting ad gangen.

De aktiviteter, vi laver, kan med stor fordel være simple, og det er skønt at inddrage børnene i hverdagsaktiviteterne, hugge brænde, lave mad, tømme opvaskemaskine, støve af. Børn føler sig værdsat, når de hjælper til på en hyggelig måde, og de mærker deres plads i fællesskabet, som er afhængigt af, at vi alle bidrager med vores. Vi voksne er deres ledestjerner og rollemodeller.

I Børneøen Bonsai gør vi meget ud af at skære alt unødvendigt fra i december for at kunne bevare nærværet i os selv til det, der er det vigtigste for børnene: vores ro.
Vi voksne bør nære roen i os for at kunne være gode forbilleder for børnene.

Der er 5 ting, vi koncentrerer os i december måned:

  • Vi har valgt at spille krybbespil med børnehavebørnene, fordi det giver ro helt ned i storetåen at synge de rolige sange og være sammen i stalden og hylde kærlighedens budskab.
  • Vi bager også når vi har tid og overskud.
  • Vi laver simple gaver og vi får også besøg af nissen, og vi synger glade julesange og vælger også de klassiske julemelodier.
  • Til julehøjtlæsningen vælger vi historien om “Marias lille æsel“, fordi historien er smuk og handler om venskab og ydmyghed.
  • Naturen er skøn at opholde sig i, også når det er gråt, mørkt og koldt. Så på med tøjet og gå ture sammen, det giver energi og overskud, og der er masser af muligheder for at blive stimuleret sansemæssigt.

Vi tænker, at juletiden også er en mulighed for refleksion for forældre til at skabe plads til nærværet og skære ned på mængden af aktiviteter, for at få roen til at sænke sig.

Børn har egentlig ikke brug for mange gaver – lidt men godt. Den bedste gave til vores børn er tid, ro, den trygge rytme og nærværet. 

De bedste julehilsner,

Bonsai Institute

Vores seneste indlæg

Er leg spild af tid eller hvad?

Er leg spild af tid eller hvad?

I et højt digitaliseret præstationssammenfund kunne man godt forestille sig, at der er nogle der tænker, at børns leg er spild af tid. At tid - især...

læs mere
Overgange

Overgange

Vi er nu alle trådt over tærsklen til det nye år.   Vi sidder i januars kulde og mørke og ser ind i et nyt år til en masse nye muligheder og en...

læs mere