Vores samarbejdspartnere

Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlottenlund

Rudolf Steiner Børnehaveseminariet tilbyder en 3-årig pædagoguddannelse samt forskellige kurser og arrangementer inden for de kunstneriske fag til anvendelse i børnehaver og vuggestuer.

Bonsai Institute og Rudolf Steiner Børnehaveseminariet arbejder sammen om uddannelse af nye Steinerpædagoger samt opkvalificering af alment uddannede pædagoger i Steinerpædagogik.

Steinerskolerne

Steinerskolerne i Danmark er en sammenslutning, der varetager fælles interesser og opgaver for landets Steinerskoler.

Steinerskolerne og Bonsai Institute deler en fælles vision om trivsel i vuggestue, børnehave og indskoling.

Marjatta Uddannelsescenter

Marjatta Uddannelsescenter er en del af Marjatta, som er en Rudolf Steiner-specialskole og et dag- og døgntilbud for børn, unge og voksne med udviklingshæmning. Uddannelsescenteret tilbyder en deltidspædagoguddannelse i Steinerpædagogik såvel som mulighed for efter- og videreuddannelse inden for ledelse, helsepædagogik og praktikvejledning.

Professionshøjskolen Absalon og Uddannelsescenter Marjatta har i flere år samarbejdet om pædagoguddannelse, videreuddannelse og forskning. På pædagoguddannelsen er aftalen især knyttet til specialiseringsområdet inden for social- og specialpædagogik.

Bonsai Institute og Marjatta udbyder i fællesskab uddannelserne ’Bæredygtig ledelse’ og ’Opkvalificering i Steinerpædagogik’.

Neufeldkurser i Danmark

Neufeldkurser i Danmark udbyder undervisning, rådgivning og kurser med afsæt i udviklingspsykologen Gordon Neufelds teori og praksis. Grete Lyngdorf, der er leder og indehaver, er uddannet i Canada ved Neufeld Institute (https://neufeldinstitute.org/). Grete koordinerer også seminarer med Gordon når han underviser i Danmark.

Grete Lyngdorf og Bonsai Institute samarbejder om Gordon Neufelds tilknytningsteori mht. uddannelse af pædagoger, lærere og forældre.

FOBU – forening til gavn for børn og unge

FOBU er en landsdækkende paraplyorganisation for 150 selvejende og private daginstitutioner. Vi tilbyder professionel administration og nærværende rådgivning og sparring.

Bonsai Institute samarbejder med FOBU ved at udbyde ledelseskurser mm. til FOBU’s medlemmer.

Santa Monica College

I samarbejde med International Education Center på Santa Monica College, Californien, arrangerer vi praktikforløb og studieudvekslinger med fokus på udeliv for vuggestue- og børnehavebørn og daglig praksis i skovbørnehaver.

Upper Manhattan Forest Kids

Upper Manhattan Forest Kids laver gåture og udeliv i naturen i Central Park, NYC, for børn i alderen 2-6 år med udgangspunkt og inspiration i dansk skovbørnehavetradition.

Upper Manhattan Forest Kids afholder workshops i samarbejde med Bonsai Instituttet.

Nordic Inspirations

I samarbejde med Nordic Inspiration tilbyder vi fysiske kurser, men også online webinar til japanske forældre og fagfolk om natur- og småbørnspædagogik såvel som om den skandinaviske pædagogiske kultur.

Nordic Inspiration er især interesseret i at søge efter nye måder at lære på, som kan læses mere om her.

The children´s center at Caltec

Susan Wood og the Children’s Center at Caltech samarbejder med Bonsai Institute ved at sende engelsktalende studerende og professorer til Danmark for at deltage i vores kursus om Nordic forest and early childhood education og ved at invitere Bonsai Institutes undervisere til at undervise fx på Caltec´s ECSTEM Conference 2024.

The child development center at Pasadena City College

Adora Nuttall, assoc. Professor fra Child development centeret ved Pasadena City College og Bonsai Institute har etableret et tæt samarbejde om afholdelse af kurser, oplæg og studieophold i Danmark og USA.

Growing Place, incl. The Santa Monica Early Childhood Lab School at Santa Monica College

Bonsai Institute har etableret et tæt samarbejde om afholdelse af kurser, oplæg og studieophold i Danmark og USA.

Little School and Early Childhood at Lincoln School Providence

Sammen med en tidligere deltager på vores kursus om Nordic forest and early childhood education afholder vi onlinekurser for at videreuddanne personale i the Little School på Lincoln School Providence.

Space2Grow

Marie Louise James, familiepsykoterapeut fra England, stiftede Space2Grow for at tilbyde lokalbefolkningen i Farnham, UK, mulighed for at komme i kontakt med andre mennesker i naturen gennem havebrug og samtale. Hos Space2Grow lægges der vægt på at sætte mennesker i stand til at genskabe forbindelsen til sig selv, hinanden og naturen ved kurser, arrangementer og gruppeaktiviteter på tværs af generations- og socioøkonomiske skel.

I samarbejde med Marie Louise James tilbyder Bonsai Institute et forældrekursus, der starter i foråret 2025.

Naturally Learning

Naturally Learning er en privat daginstitution med 7 børnehaver i Devon i England, der arbejder med naturpædagogik.

Naturally Learning samarbejder med Bonsai Institute om at uddanne pædagoger i DK og UK.