Handelsbetingelser

Generelle betingelser

Følgende forretningsbetingelser for Bonsai Institute ApS er gældende fra 1 januar 2022.

Bonsai Institute ApS
Jægersborg Allé 2A
2920 Charlottenlund
CVR nr: 40 58 99 45
Tlf. +45 3930 1920
Email: uddannelse@bonsainet.dk

Bonsai Institute forbeholder sig retten til at foretage ændringer af nærværende betingelser. Såfremt disse ændringer skønnes at være væsentlige, vil der gives varsel herom inden for rimelig tid.

Der tages ligeledes forbehold for prisfejl og evt. moms- og afgiftsændringer.

Betingelserne omhandler tilmelding til kurser og uddannelser på bonsaiinstitute.dk.

 

Tilmelding og betaling

Tilmelding til Bonsai Instituttets kurser og uddannelser sker her på hjemmesiden (bonsaiinstiute.dk). Betalings sker samtidig med tilmelding. Der kan betales med dankort, visa, mastercard og faktura. Pengene trækkes umiddelbart efter ekspedering. Der sendes en mail med kvittering umiddelbart efter betaling. Der er først indgået en aftale, når køberen har modtaget ordrebekræftelsen via email.

Ved betaling med faktura

Hvis du vælger at betale med faktura, så vil vi hurtigst muligt sende en faktura til betaling. Denne proces er manuel, og du modtager derfor ikke fakturen umiddelbart efter bekræftelse af bestilling, du vil blot modtage en bekræftelse på at vi har modtaget din tilmelding. Man er først tilmeldt og har indgået en aftale med os, når fakturaen er betalt og du har modtaget en endelig bekræftelse. Har du spørgsmål vedrørende denne proces, kan du skrive til uddannelse@bonsainet.dk.

Priser

Alle priser er i danske kroner (DKK). Priser for kurser inkluderer moms på 25%. Uddannelser er momsfritaget.

Fortrydelsesret

Du har som udgangspunkt ikke nogen fortrydelsesret på vores fysiske kurser og uddannelser, da der er tale om en tjenesteydelse vedrørende et fritidstilbud med angivelse af en bestemt periode, jf. Forbrugeraftaleoven §18, stk. 2, nr. 12. Dermed er vores ydelser ikke omfattet af den gennerelle fortrydelsesret. Dine ikke-lovbestemte muligheder for at fortryde, beskrives nedenfor. 

Fortryder du din tilmelding eller bliver du forhindret i at deltage, skal afbestilling ske ved henvendelse på mail til uddannelse@bonsainet.dk. Er du forhindret i at deltage, vil du som udgangspunkt blive rykket til næste ledige hold. Ellers findes betingelser for refusion nedenfor.

Uddannelser, kurser, workshops, foredrag

  • Ved afbestilling på e-mail mere end 30 dage inden uddannelsesstart refunderes det fulde beløb minus 15% i administrationsgebyr.
  • Ved afbestilling på e-mail mindre end 30 dage fra uddannelsesstart, så refunderes beløbet ikke.

Aflysning & rykning

For at sikre kvaliteten af vores uddannelser, kurser, workshops og foredrag, forbeholdes retten til at aflyse eller rykke alle event, fx hvis der ikke er nok tilmeldte. I tilfælde af aflysning fra arrangørens side vil billetter blive refunderet. Ændringer i lokalitet indebærer ikke aflysning og pengene refunderes normalt ikke.

Klageadgang

Hvis du ønsker at klage over dit køb, kan du rette din henvendelse til uddannelse@bonsainet.dk. Kan vi ikke finde en tilfredsstillende løsning, kan du, såfremt betingelserne er opfyldt, klage til det relevante klagenævn, som du finder her.

Immaterielle rettigheder

De immaterielle rettigheder til alt kursusmateriale, skriftligt og elektronisk, som bliver uddelt i forbindelse med tilmelding af en af vores tilbud, tilhører Bonsai Institute og/eller de enkelte undervisere eller eksterne partnere, som Bonsai Institute samarbejder med.

Ved køb af et kursus eller uddannelse erhverver køberen en tidsubegrænset ikke-eksklusiv og uoverdragelig brugsret til det leverede materiale. Brugsretten er personlig og kan ikke overdrages til en anden person.

Indeholder ydelsen ophavsretligt beskyttet materiale, er køberen ikke berettiget til at foretage kopiering, spredning eller offentlig fremførelse af dette materiale, udover hvad der er nødvendigt for korrekt og sædvanlig brug heraf. Det er dog tilladt at foretage enkelte eksemplarfremstillinger til personlig brug, jf. Ophavsretslovens bestemmelser herom.