Af Lotte Cecilie Juel Pedersen, naturvejleder og børnehavepædagog
Alle børn får lov at prøve på skift, men det er forskelligt, hvordan vi sammensætter gruppen den enkelte dag – det kan være kun piger, kun drenge, store eller små, legerelationer eller noget helt andet.
I dag var det mindfulness med en blandet gruppe af store og små – drenge og piger. Og vi havde en magisk stund ved Skovbrynet. Rummet er skabt i naturen. På en presenning med skind lagt i en cirkel. I midten er et center med et lille fad med en lanterne og alle børn finder en ting og bringer til midten – fællesskabet. Det være sig en kogle, fjer, blomst, blade etc.
Vi indleder altid mindfulness med at åbne det magiske skrin. En eventyrlig musik spreder sig i skoven og op kommer den lille og store skytsengel. Disse italesætter altid at ”rummet” er frit – ”du kan være præcis den du er og du kan ikke gøre noget forkert”. Der bliver talt til alles indre og alle anerkendes for at være lige præcis, den man er.
Dernæst trækker vi alle på skift et styrkekort, der giver os hver især et kærligt budskab. Det kan f.eks. være ”du spreder glæde”, ”du er en god ven”, ”du er god ved naturen”. Eller også trækker vi de særlige dyrekort, hvor man får et kraftdyr, som hjælper og ser og styrker ens magiske evner.
Vi laver også forskellige vejrtrækningsøvelser, hvor åndedrætskuglen er særlig populær. Vi trækker vejret ind og puster ud. Kigger på kuglen rent visuelt. Dufter til æteriske dråber. Puster fjer og balloner og suger kikærter op med sugerør – alt sammen for at styrke og blive bevidst om vores vejrtrækning. Vi synger også ofte sangen fra Hjerternes Dal om Ørnefjer og Raki, som tager os med i naturens elementer; ild, vand, jord og luft.
Fortællerkortene var også fremme i dag. Ud fra billedet på kortet digter børnene en historie og oftest bliver det til en vandre historie med grin og skøre ideer.
Afslutningsvis lægger vi os altid ned på tæpperne og Hanne Sophia tager os med på en eventyrlig drømmerejse, imens hun spiller på sin harpe. Vi kommer vidt omkring i skovens rige, møder feer og alfer, dyr og små væsener. Men bedst af alt får vi en lille besked og en krystal med os i hjertet. Dette deler vi, når vi sætter os op igen, nogle børn har set noget, andre har ikke – alt er godt.
Der er ikke nogen tvivl om at vi med mindfulness i skovbunden mærker en større fællesskabsfølelse og indre ro ved de skønne skovbærbørn. Som i dag hvor ingen ville forlade presenningen efter endt session og vi sammen udbryder; ”Vi kan jo bare lave en børnehave lige her på presenningen” – et trygt, nærværende og roligt rum. Det skal vist ikke være nogen hemmelighed, at vi alle elsker disse stunder.
