I et højt digitaliseret præstationssammenfund kunne man godt forestille sig, at der er nogle der tænker, at børns leg er spild af tid. At tid – især i den tidlige barndom – bør bruges mere effektivt til læring og social dannelse for at komme frem så hurtigt som muligt med så mange medaljer på reverset, som der er plads til.
Men, som man kan høre fra danske såvel som internationale forskere i legens betydning, er der noget helt andet på spil, når børn, lige som alle andre pattedyr, leger med stor glæde, jævnligtog i timevis.
Grahn og kolleger udførte studier i “to typer børnehaver, en skovbørnehave og en almindelig børnehave, og det viste sig, at de stort set ubegrænsede mængder af naturmaterialer, som børnene i skovbørnehaven har til rådighed, medfører, at børnene aldrig behøver at opleve en konkurrence om ressourcer. Rollelegene mellem børnene bliver også mindre fastlåste i naturen, da der er plads til at finde på og skabe ud fra sit indre, alt bliver muligt og alt er legalt.” (Barnet i naturen, Rikke Rosengren, 2018, s. 69)
Susan Hart, der forsker i neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilføjer, at “det er igennem leg, at børn i første omgang bliver bevidste om, at der er forskel mellem indre og ydre virkelighed” (ibid.: s. 66).
Deborah MacNamara, canadisk udviklingspsykolog, beskriver legens betydningsåledes: “Legen er fødested for det hele menneske – det er i legen, at selvet fødes psykologisk. Leg handler ikke om at putte informationer i barnet men om at fremkalde barnets vilje, idéer, intentioner, forhåbninger, præferencer og ønsker. Legen gør det muligt for børn at udtrykke sig på trods af manglende ord og forståelse. Det er i legen, at det, der er inde i barnet, resonerer med verden omkring det. Små børn lærer naturligt og er drevet af trangen til at forstå deres omgivelser, og hvem de selv er. De har brug for at folde sig ud igennem den tidlige barndom med den fornemmelse af selvet, som opstår igennem de timer, hvor de er helt fordybet i leg. Legen fremmer udviklingen af det levedygtige, separate selv, efterhånden som den afdækker et barns interesser, længsler og mål. Kort sagt udvikler legen barnets individualitet” (ibid.).
Og for Peter Gray er især den frie leg ”en aktivitet, der er frit valgt og styret af deltagerne og udført for dens egen skyld, ikke bevidst forfulgt for at opnå mål, der er forskellige fra selve aktiviteten.” (Johanthan Haidt, 2024, s. 52)
I modsætning hertil er den nuværende skærmbaserede barndom, set med Jonathan Haidts øjne, på en måde fattigere end før, fordi hver handling på en skærm er en strategisk, bevidst handling med hensyn til at opnå et like eller lignende fremtidig belønning (ibid.: s. 54). Derudover betyder den skærmbaserede barndom, at barnets udvikling på alle niveauer svækkes, reduceres og minimeres i den virkelige verden – social, fysisk, psykisk, emotionelt mm.
Men hvad kan man så gøre derhjemme for at fremme legens udfoldelse?
Ifølge Ditte Aleksandra Winther-Lindqvist, så er der en tretrinsraket, som er nem at implementere og som endda kan betyde, at man sparer penge: Alt hvad man som forældre skal sørge for er, at der er god tid til at lege. Det betyder færre fritidsaktiviteter, ingen skærm og at forældrene lader børnene passe sig selv, så de kan lege (se Genstart Legesyg på dr.dk).
Og hvad sker der med legen til dagligt i institutionen?
Der findes utallige eksempler fra skovbørnehaver, som fortæller helt fantastiske historier om legens betydning i alderen 0-6 år. Rikke Rosengren har skrevet Barnet i naturen, hvor hun så fint tegner et billede af udviklingen af skovbørnehaven Børneøen Bonsai og understøtter sine egne erfaringer med forskning om fx legens betydning i naturen (se hele afsnittet om fri leg i naturen her: Barnet i naturen, s. 61ff.).
Jeg ønsker dig en rigtig god sommerferie med masser af tid til leg, ro og fordybelse!
De bedste hilsner,
Friederike Graefin Grote
Kursusansvarlig, Bonsai Institute
