Opkvalificeringsforløb

Opkvalificering i Steinerpædagogik til børnehaver og vuggestuer i Århus/København/Sydsjælland

Fra august 2024 til juni 2025

Forløbet giver en grundlæggende teoretisk og praktisk introduktion til Rudolf Steinerpædagogik med et særligt fokus på det antroposofiske menneskebillede, indlevelse, rytme, børnebetragtninger, sansepleje, kunstnerisk-æstetiske metoder, samt pædagogens egen udvikling.

32.000 kr.

I 2025 afholdes opkvalificeringsforløbet i København

Er du uddannet almen pædagog, lærer, socialpædagog, eller har du en anden bachelor eller universitetsuddannelse?

Ønsker du at opkvalificere dine nuværende kvalifikationer med viden og færdigheder om Rudolf Steiners pædagogiske filosofi?

Så har du nu chancen for at tilmelde dig 1 års opkvalificeringsuddannelse i at anvende steinerpædagogiske temaer som: Årstidernes indflydelse på menneskets rytme, kunstneriske udtryk set i sammenhæng med menneskets udvikling, find ind til menneskets sunde kerne mm. Vær med til at lære om, hvordan man kan skabe sunde og trygge rammer i den tidlige barndom og begejstre børn til at blive aktive og gøre brug af hele deres krop.

På uddannelsen vil du får viden, som du kan omsætte i praksis i dit daglige pædagogiske arbejde.

Uddannelsen er en etårig deltidsuddannelse med 10 undervisningsmoduler, der ligger fredage og lørdage kl. 9-16 i Århus.

Undervisningen foregår over 10 moduler, fordelt på:

Der er opstart d. 30. august 2024 og afslutning d. 14. juni 2025.

Vi optager studerende indtil d. 31. juli 2024.

Hvem kan deltage

Opkvalificeringsforløbet i Steinerpædagogik henvender sig til medarbejdere i Steinerbørnehaver og vuggestuer, som har en almen pædagogisk uddannelse, alternativt en læreruddannelse, en sundhedsfaglig eller socialpædagogisk uddannelse på minimum 3 år.

Kurset gennemføres i samarbejde med Marjatta Uddannelsescenter.

Undervisere

Rikke Rosengreen, Susan Friis, Elisabeth Halkier Nielsen, Tomas Johansen, mfl.

Godkendelse af uddannelsen

For at bestå uddannelsen, må fravær ikke overstige 10%. Refleksionsnotater og projektopgave skal afleveres og godkendes.

 

Det siger tidligere deltagere

  • “Uddannelsens helhed har styrket mig personligt og fagligt”
  • “Jeg har fået konkrete værktøjer til min pædagogiske praksis”
  • “Jeg er blevet mere opmærksom på mig selv som pædagog, min sympati og antipati. Jeg er måske blevet mere rummelig og har fået en mere legende og motiverende tilgang”
  • “Uddannelsen repræsenterer en moderne Steinerpædagogisk tilgang”

Ny etårig uddannelse: En indre rejse ind i steinerpædagogikken

En ny uddannelse skal give pædagoger med almen uddannelse mulighed for over 10 moduler at fordybe sig i Rudolf Steiners pædagogik. Det første hold er godt i gang i Aarhus, vi har talt med to af de studerende, der giver uddannelsen deres varmeste anbefalinger....

Praktiske oplysninger

Pris: 32.000 kr. (momsfrit)
Tilmeldingsfrist: 31.7.2024

Datoer

10 moduler, fra august 2024 til juni 2025
Fredag kl. 9:00 -16:000
Lørdag kl. 9:00 – 16:00

Sted

Århus: Steinerskolen Strandvejen 102, 8000 Aarhus C og Antroposofisk Kulturhus, Rosenvangs allé 251A, 8270 Højbjerg (Aarhus) (5 moduler)
København: Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, Johannevej 20, 2920 Charlottenlund (4 moduler)
Sydsjælland: Marjatta Uddannelsescenter, Strandvejen 11, 4733 Tappernøje (1 modul)

 

Er du interesseret i at høre mere kontakt: Susanne Friis på 21 14 46 52 eller skriv til uddannelse@bonsainet.dk.

Modul
Dato
1 30-31. aug. 24
2 27-28. sep. 24
3 25-26. okt. 24
4 22-23. nov. 24
5 24-25. jan. 25
6 21-22.. feb. 25
7 21-22. mar. 25
8 25-26. apr. 25
9 16-17. maj 25
10 13-14. jun. 25

 

Økonomisk støtte

For at gøre det endnu mere attraktivt at tilmelde sig uddannelsen, har vi samlet nogle links der beskriver hvor og hvordan, du kan søge støtte:

  1. Bruttolønsordning (https://skat.dk/borger/personalegoder-hvis-du-er-medarbejder/bruttoloensordning)
  2. Rotationsmidler (https://star.dk/indsatser/virksomhedsrettede-redskaber/jobrotationsordningen/)
  3. Opkvalificeringspuljen 2023-2025 – Københavns KommuneDAG8155 (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/jun/230629-saadan-bliver-rammerne-for-opkvalificeringspuljen-paa-dagtilbudsomraadet)