Om Bonsai Instituttet
Vores program henvender sig til forældre, pædagoger og andre, der arbejder med børn og har interesse i at skabe rammer for en god og sund barndom.
I tillæg har vi en ledelsesuddannelse til ledere i store og små institutioner, kommuner og private virksomheder. Vi består af en stor gruppe af interne og eksterne undervisere.
Vi modtager gerne henvendelser fra fagpersoner, som gerne vil tilbyde et kursus eller en uddannelse i samarbejde med os.
Om Bonsais vision
I Bonsai Institute arbejder vi for at udbrede viden om Skandinaviske skovbørnehaver, småbørnspædagogik, naturpædagogik, og Steinerpædagogik i sammenspil med Gordon Neufelds tilknytnings teori. Vores ambition er at inspirere så mange forældre og fagpersoner som muligt, både nationalt og internationalt, så der er grobund for at hjælpe små børn på vej ind i en god og sund barndom med ro til leg og masser af natur, med nærværende og kærlige voksne omkring dem, der er godt klædt på til at være forældre, pædagog eller institutionsleder.
Socialøkonomisk virksomhed
Bonsai Institute er en socialøkonomisk virksomhed, hvilket betyder at overskuddet af vores kurser og uddannelser bliver geninvesteret i flere projekter, der gavner børns udvikling. Mere konkret betyder det, at vi bruger overskuddet på at udbyde nye kurser, uddannelser og foredrag, som omhandler småbørns- eller naturpædagogiske emner, der understøtter virksomhedens formål. Vi støtter også hvert år en NGO, der deler vores fokus på børn og natur.
Om navnet Bonsai Instituttet
Navnet Bonsai betyder på japansk lille træ. På samme måde som et lille træ har behov for næring i form af omsorg, tid og de rette vækstbetingelser for at kunne vokse, har barnet i hele sin barndom brug for gode og omsorgsfulde rammer for at kunne udvikles til sit fulde potentiale.