Historisk set er der ikke noget nyt i at skabe pædagogiske muligheder for børn i naturen, men mange institutioner er nødsaget til at opholde sig på den samme legeplads hver dag og med meget tid indendørs. Vi bor i et hus i skoven
Af Rikke Rosengren, leder, Børneøen Bonsai – Rudolf Steiner børnehave og vuggestue, Charlottenlund
I 1840 åbnede den tyske pædagog Friedrich Flö- bels den første kindergarten i Tyskland. Fröbel mente, at børnehaven skulle være en have, hvor børnene kunne vokse og blomstre. I Danmark lod Sofus og Hedvig Bagger sig inspirere af Fröbel og startede i 1901 en folkebørnehave, der havde bon- degårdsdyr. De mente, at det gav børnene flere oplevelser af naturen og naturlige ting. Den første skovbørnehave var Ella Flataus Vandrebørnehave. Den startede i 1952, hvor Ella begyndte at tage sine egne børn med på ture i skoven, men flere for- ældre blev interesserede i at sende deres børn i El- las vandrebørnehave, og konceptet blev hurtigt en succes*. (* note nederst på siden: R. Rosengren: Barnet i naturen – Naturen i barnet, side 22.)
Jeg er selv leder af en skovbørnehave, som jeg startede for 20 år siden. Visionen var at bringe bybørn fra København ud i skoven hver dag og her give dem muligheden for at bevæge sig, bruge sig selv motorisk og være indhyllet i de ægte sanseoplevelser, der findes i naturen.
I de første år brugte vi al tiden med gåture og lege i skoven og ved stranden. Vi fik mulig- heden for at overtage et hus i skoven og fik der- for lejlighed til at ind- rette en have. Det første spørgsmål var, om haven skulle hegnes ind? I sko- ven har vi jo ikke noget hegn, men bygger hver dag en base op på et ikke-indhegnet område, hvor vi markerer for bør- nene, hvor de må gå til. Skulle vi begrænse bør-
nenes frihed ved at opføre et hegn? Vi besluttede os i første omgang for ikke at indhegne haven, men efter nogle år måtte vi alligevel opsætte et hegn om haven, fordi vi fik vuggestuebørn på matriklen.
Vores have ligger lige op ad skoven, og vi åb- ner og lukker både vores vuggestue og børnehave ude i haven hver dag. Derudover har hver bør- nehavegruppe en havedag, hvor de kan opholde sig i haven en hel dag for at dyrke grøntsager, lave bål og evt. lave mad på bålet, rive, høvle brænde mm.
Indretningen af en have for børn
Vi var nødt til at fælde nogle få træer på skov- grunden for at skabe en have, som vi kunne være i, men vi var meget bevidste om kun at fælde det nødvendige. Der står stadigvæk gamle ege- og bøgetræer, og der er også en lille løvskov i haven. I årenes løb har forældre og det pædagogiske personale været med til at bygge bålplads, bænke, sandkasser, shelter, højbede til grønt- sagsdyrkning, stier, bede og mm.
Vi har udviklet haven i et meget naturligt tempo, men vi har fra starten haft et stort ønske om at skabe en have med masser af ægte san- seoplevelser og et sted, hvor alle elementer kan være repræsenteret: ild, vand, luft og jord. Vi har betalt mange penge for at få en sansehavearki- tekt til at udarbejde et forslag til os, men vi har ikke formået at få fondspenge til at udføre hele projektet. Det har stadigvæk været værdifuldt for os at have en tegning som et fælles mål for os, når vi udvikler og laver projekter i haven.
Vi er dog langt fra færdige med vores haveind- retning – det er et organisk projekt, en levende organisme, der vokser med den energi, vi inve- sterer i haven, og konsekvenserne af ikke at vær- ne om haven er tydelige, for så går den hurtigt i forfald. Det kræver, at der bliver fejet, plantet blomster, vandet, luget malet og vedligeholdt. Det kan hurtigt blive for råt og gråt, hvis det ikke vedligeholdes, men det er et fantastik pædago- gisk rum at skabe en hverdag i, hvor børnene kan deltage i processen med engagerede pædagoger som forbilleder. Så findes der ikke bedre rum for ægte og naturlig pædagogik.
Haven er et civiliseret og menneskeskabt rum, og det kræver vedligeholdelse. De naturlige rum i skoven har en anden rumlighed, og alt passer ind i omgivelserne.
Hver børnehavegruppe har kun én havedag om ugen; resten af tiden er de i skoven, hvor de har faste opholdssteder med forskellige karakteri- stika, vegetation og stemninger. Den rendyrkede natur bliver også slidt ned af mennesker, hvis vi opholder os for meget på det samme sted. Vi skal være på opmærksomme på at give stederne en pause indimellem, så græsset kan gro og skovens dyr vende tilbage.
Haven kan også blive slidt, hvis der er for mange børn, der bruger den – græsset bliver trådt til mudder, og alt bliver hurtigt slidt. Det samme er gældende for børnenes lege; de elsker at opholde sig i haven, men der skal være en god balance mellem det at gå på tur, lege i den vildere natur og så komme tilbage til sandkassen, plantekasserne og bålpladsen; det skaber en god afveksling.
I den pædagogiske opgave, der ligger i at ind- rette en have for børn, kan der opstå spørgsmål om, hvordan man skaber:
- Rum, hvor børn kan fordybe sig og få sanse- oplevelser
- Repræsentation af alle elementer
- Æstetiske og bæredygtige løsninger
- Sandkasse, nyttehave og bålplads
- En havestemning, der indbyder til leg – altså ikke ”bare” en legeplads
- Muligheder for arbejdsborde til både voksne og børn
- Eventuelt overdækkede områder
Gå på tur i lokalområdet hver dag
Vi bruger vores lokalområde til den daglige gåtur, og vi medbringer en vogn med grej til at opbygge en base, så vi har udetoiletter, vindsejl, vand og det hele med os. Det kræver lidt organisering, men det er en god investering, for vi opholder os på vores base en hel dag ad gangen. En daglig gåtur kan gøre underværker for børnene – det kræver udholdenhed at gå, men børnene er me- get stærkere, end vi tror. Start i det små og øg langsomt distancen. Gå en tur hver dag i en ti- mes tid, og gør holdt et et sted, hvor børnene kan boltre sig. Hvis man er i byen, kan det være en gåtur til en nærliggende park – byen behøver ikke være en forhindring for en naturoplevelse. Gåturen kan også være en mulighed for opdeling af børnegruppen, så man kan arbejde med en mindre gruppe. Det afbræk kan være til gavn for både de børn, som er på tur, men også for gruppen, der bliver tilbage, da der så er færre børn tilbage i haven. Det er berigende med en fast rytme, for struktur skaber tryghed for både børn og voksne. Vi har en fast ugerytme med et fast dagligt op- holdssted i skoven – et nyt sted på hver ugedag, og så starter vi forfra hver uge. Derudover har vi en sommer- og vinterrytme, der er tilpasset årstiden: om vinteren er vi ude ca. 75 % af tiden, og om sommeren er vi ude 90 % af tiden.
Hvor går vi hen
Vi er beriget med mange muligheder i vores lo- kalområde, men de fleste steder har muligheder, hvis man er lidt undersøgende og tør gå på op- dagelse.
Aktiviteter – hvad kan vi lave på de forskel- lige opholdssteder:
Ved vandet – om sommeren bygger vi sandslotte og samler sten og muslingeskaller, og om vinte- ren kan vi opleve den stærke vind og is på van- det. Vi elsker at male på sten ved vandet.
Ved søen – vi følger med i haletussernes ud- viklingstrin og oplever den store glæde, når vi går til ”frøkoncert” ved søen for at høre frøerne kvække. Resten af året tager vi forbi søen for at fiske med fiskenet og tale om det, vi fanger.
I skoven – vi har mange forskellige steder i vores skov, men vi holder meget af at vende en stub for at se på insekter og tale om dem, og børnene har efterhånden et kæmpe ordforråd. Vi klatrer i træer og får bevæget os på ujævnt underlag, hvilket styrker motorikken.
Ved engen – om sommeren er der svirren og sum- men af liv, sommerfugle, insekter og engblomster og højt græs, som vi kan gemme os i.
Årstiden som inspiration
Årets gang og stemning er et grundelement i vores hverdag. Vi fejrer stemningen i det, der sker i naturen, ved at holde en årstidsfest. I skri- vende stund fejrer børnehavegrupperne majfest, hvor vi hylder majstemningen ved at danse og synge rundt om majstangen, som står på engen i vores skov. Det er en skøn fest, hvor børnene har kranse eller majbånd på hovedet, og de friske bøgegrene er formet som en stor krans med sil- kebånd, som vi kan holde i, mens vi danser rundt i ring. Vi runder festlighederne af med bålbagt pandekager med syltetøj.
Ugen efter fortsætter det pædagogiske med at forberede den næste fest, og her i foråret har vi pinsefesten at glæde os til. Her skal vi ud at flyve med fuglevinger og skabe et eventyrligt, hvidt univers i den lysegrønne bøgeskov.
Arbejdet med læreplaner
Det har været en spændende proces at udforme og arbejde med den nye styrkede læreplan, hvor vi kommer rundt om alle læreplanstemaerne – vi har blandt andet haft opmærksomhed på, at vi kan tage de fleste af vores indendørs aktiviteter med udenfor.
Her hos os taler vi meget om vigtigheden af at have det rette udstyr – det er vigtigt, at vi kan skabe en nyttig base ude i naturen, så derfor har vi brug for at tingene virker. Vi har indrettet en tvillingebarnevogn med tarp, telte, hængekøjer, tissespande/toiletter, vand, dolke, farver, papir, garn, bløde tæpper, lammeskind og meget mere.
Når vi planlæger en tur, har vi i nogle perio- der særligt fokus på krop og bevægelse og på at skabe nye muligheder for børnene. Her i for- årsmånederne har vi også fokus på at smage på naturen og sanke fra alt det spiselige, der pibler op i skovbunden i april og maj. Vi bruger alle seks læreplanstemaer, og for at gøre dem bevid- ste i vores arbejde, sætter vi mål og evaluerer på processerne. Det kræver ofte, at der er en tov- holder for, hvem der gør hvad, når vi fx går på tur til stranden, skal der ligge en plan for, hvem der husker brændet, og hvem tænder op, hvem sætter aktiviteter i gang osv. Det er vigtigt for helheden, at hele personalegruppen har et fælles billede af dagen for at kunne skabe den nødven- dige ro for børnene uden for mange unødvendige afbrydelser
Læs mere:
Rikke Rosengren har skrevet Barnet i naturen – Naturen i barnet (Blue Pearl, 2018) om udeliv og sundhedsfremmende pædagogik.
