Mad og teenagere er et interessant emne. Der sker som oftest et voldsomt skift i teenageårene, hvor der opstår en lyst hos den unge til at fravige de hidtidige madvaner. Mange teenagere begynder at opleve en trang til mere usund kost, selvom de ellers har gode madvaner med sig hjemmefra.
Jeg husker tydeligt det chok jeg fik, da et af mine egne børn, som jeg naivt troede, havde spist alle de sunde madpakker, der var blevet smurt til ham, mange år senere fortalte mig, at han siden han var 13 år ikke havde spist sine madpakker, men i stedet var løbet op med de øvrige drenge til den nærmeste junkfoodbutik i frikvarteret for at få sit fix af fedt og sukker.
På nogle måder var det måske meget godt, at jeg først fik de oplysninger bagefter, for hvad kunne jeg egentlig have stillet op med det?
Sønnike har i mellemtiden rettet op på de usunde vaner, så han som regel vælger den sunde kost til og ved, hvordan han passer på sig selv. Jeg er ret sikker på, at han ikke har taget skade af sin lille flugt over junkfood-plankeværket.
Det jeg ønsker at sige med dette er, at jeg tror på, at alt det, vi giver barnet i den første tid i livet, manifesterer sig som et solidt fundament, som barnet kan vende tilbage til – også efter perioder med afvigelser.
Jeg har i mange år arbejdet med børn i 0-7 års alderen, og jeg ved, at sundhed, den rene mad og de gode kostvaner er vigtige emner at have opmærksomhed på – både i hjemmet og i daginstitutionerne.
Jeg vil derfor dele lidt af mine perspektiver på det pædagogiske måltid, som måske kan være gavnlige for overvejelserne om, hvordan man får skabt en sund madkultur. En af mine pointer er, at vi skal vise barnet, at verden er god, og at det er ok at skeje ud med lidt usundt en gang imellem. Vi skal ikke blive fanatiske over for vores børn, da det i så fald nemt kan blive en kontrollerende adfærd, der ikke er sund på den lange bane.
Det er så tilfredsstillende at sidde til bords med børn, der kender til madrutinerne og derved kan læne sig trygt ind i situationen, være i nuet, spise, sanse og nyde. Jeg har som pædagog og leder været heldig at være med til at spise med både store og små børn utallige gange, og det er en ren lykkefølelse at se og høre børn nyde maden i et dejligt fællesskab.
I Bonsai kommer børnene med ud i køkkenet, hvor de henter service til borddækning og bringer opvasken retur. I en af vores vuggestuer har vi et køkken, og her kan vi se glæden ved, at de små følger med i madlavningen og hjælper til med det, de formår. Der sker utrolig meget dannelse ved at spise i et fællesskab, og samtidig lader det også batterierne op; i fysisk forstand, fordi vi får tilfredsstillet vores behov for mad, men også følelsesmæssigt når vi er sammen med dem, vi holder af. Der bliver grundlagt vigtige værdier under det fælles måltid, og det er en oplagt dannelsesramme.
I vores skovbørnehavegrupper kommer børnene på daglig basis med ind i køkkenet og hilser på vores madmor Line, der fortæller om, hvilke ingredienser dagens måltid indeholder. Ved samme lejlighed hjælper de med at tælle bestik og sætte det øvrige service frem. Tilknytningen til køkkenet er vigtig for både store og små. I alle de år Børneøen Bonsai har eksisteret, har vi serveret vegetarisk mad med fokus på at skabe en varieret kost af biodynamiske eller som minimum økologiske råvarer.
Ernæringssammensætningen i vores kostplan er blevet analyseret for at sikre, at vi ikke mangler noget i vores kost. Kostsammensætningen viste sig at være optimal, dog kunne vi med fordel tilføre mere fedt til vuggestuebørnenes mad, så det sørger vi for. Det er ikke et krav, at familierne skal leve vegetarisk derhjemme for at være hos os, men forældrene er faktisk rigtig glade for at vide, at børnene får en sund og nærende kost, som de selv kan supplere med kød derhjemme, såfremt de ønsker det.
I Børneøen Bonsai tillægger vi det stor værdi, at vi løbende taler om spisesituationer og madkultur på vores faglige møder – dette for at sikre, at vores værdier udføres i praksis, og for at udveksle gode erfaringer med hinanden, fx om hvordan vi undgår kræsenhed hos børnene, og hvordan vi som voksne selv kan være gode forbilleder i arbejdet med at styrke børnenes madmod.
I det følgende vil jeg dele nogle af de pædagogiske overvejelser, som Børneøen Bonsais pædagoger har drøftet igennem tiden; måske det kan give inspiration til jeres egne måltidssituationer i både hjem og daginstitution.
Overvejelser om det pædagogiske måltid i Bonsai:
Overordnet ser vi spisesituationen som en dannelsessituation, der samtidig indrammer en kraftig indre sansning af de processer, der finder sted i kroppen og en ydre sansning af at tilhøre et fællesskab. Gennem inddragelse i borddækningen får børnene oplevelser af at øve sig, mestre færdigheder, at kunne selv og være til nytte for fællesskabet. Når vi taler om maden, lærer vi om tilberedningsprocesser og råvarernes livsprocesser og vejen fra jord til bord, samt begreber knyttet til maden gennem sproget. Børnene lytter til hinanden, venter på tur og bliver selv set og hørt. Vi betragter måltidet som et spændende læringsfelt for barnet – hele processen fra frø til tallerken rummer megen læring og brug af sanserne, og vi forsøger så vidt muligt at tilbyde børnene at være med i hele processen. Derfor har vi igennem årene anlagt en lille køkkenhave med et udvalg af spiselige råvarer som fx bønner, gulerødder, radiser, rødbeder, bær og lignende. Vi lader børnene opleve årstiderne gennem deres sanser, og smagssansen er en dejlig måde at få kontakt til årstiden på.
Før måltidet:
Hvordan kan vi skabe en rolig stemning?
Uanset om vi spiser udenfor i skoven eller indenfor på stuen, sørger vi for, at basen er hyggelig med friske blomster, dug og evt. levende lys. Det er godt med nogle faste rutiner før måltidet; vi sørger for, at alle er klar; alle går på toilettet og får vasket hænder, og de mindste får hagesmæk på. Noget af det mest afgørende for, om måltidet bliver vellykket set ud fra et stemningsperspektiv er, at de voksne er nærværende i hver deres rolle og ikke ”blæksprutter” for meget rundt, så energien forsvinder væk fra fællesskabet og fordybelsen og ud i omgivelserne. Vi samler ofte børnene med en leg eller sang og får på den måde guidet dem roligt hen på deres plads. Det kan være yderst gavnligt for børnene med faste pladser – jo mere genkendelighed, jo mere ro.
Vores børnehavebørn hjælper med at øse portioner op – det involverer de fleste af børnene, og dem, som ikke selv er aktive med uddelingen, studerer nøje, hvad der går for sig og får hurtigt et ønske om selv at mestre den færdighed.
Hvis roen er længe om at indfinde sig, kan det hjælpe at lave en lille fingerleg eller en voksenstyret aktivitet som fx rundesang, hvis det er større børn.
Når alle sidder ved bordet, tænder vi et lys (indendørs) og synger en af vores madsange.
Under måltidet:
Det har en positiv effekt, at der er madro under den første del af måltidet, så alle kan komme godt i gang med at spise. Måltidet er en af dagens vigtigste samlingsstunder, hvor vi har en unik mulighed for at sørge for, at børnene bliver set og hørt. Det er også en god lejlighed til at observere lidt på børnenes udvikling, fx deres finmotorik og sociale kompetencer. Børnene efterligner os og vores måde at reagere på. Derfor skal vi huske, at de hele tiden lytter til os og reagerer på de signaler, vi udsender. Når vi selv går til måltidet med en positiv og rolig udstråling, så smitter det af på børnene, og vi har set så mange eksempler på, at når måltidet ikke lykkes godt, skyldes det som oftest, at de voksne virker stressede og urolige. Vi indrammer måltidet ved at starte og afslutte det på nogenlunde samme måde; ved at lade roen sænke sig, tage hinanden i hånden og synge en sang, inden lyset pustes ud.
Når vi tilbyder sund og nærende mad i den tidlige barndom og sørger for at præsentere og indvie børnene i en madkultur, der muliggør en naturlig nysgerrighed, får vi børn, der tør prøve kræfter med nye smage og konsistenser – og som højst sandsynligt vil bære kærligheden og respekten for maden med sig videre i livet. Det styrkes yderligere af, at de voksne nænsomt og kærligt inviterer børnene med i madlavningen, taler om maden med entusiasme og viser vejen ind i madmodet.
Børn elsker gentagelser og har ofte behov for at smage på nye ting mange gange, før de bliver fortrolige med nye smage og konsistenser.
Vi skal vise dem kærligheden til moder jord og give børnene en forståelse for de gaver, hun giver os hver eneste dag.
Når vi blot viser børn vejen og er opmærksomme på, at de efterligner os, i alt hvad vi gør og synes om, kan vi mindske brugen af forklaringer og formaninger men i stedet naturligt understøtte børnenes motivation og lyst til at spise i tydelige kærlige rammer.
Sønnike har desuden efterfølgende arbejdet i Steiner-børnehaveregi og har været utroligt glad for den sunde og nærende mad, der tilbydes. Faktisk fortæller han nu, at han i ferier har længtes efter den sundhed og renhed, han finder i det vegetariske køkken.
Kilde: Kapitlet ”Perspektiver på spisesituationer og madkultur i dagtilbud og hjem” af Rikke Rosengren fra bogen Ren barnemad af Line Bak Rothstein.
