Børn har ret til at være ked af det, gråd er naturligt, tårer er rensende, og hvis vi rummer børns frustrationer kan de komme trygt og godt videre i deres modning – så enkelt er det.
Som daginstitutionsleder for vuggestue- og børnehavegrupper er jeg dagligt vidne til børns naturlige udvikling og ser, hvad der virker for at børn lander godt i deres sind og i deres krop inden de starter i skole. Jeg kan ikke understrege nok, at det vigtigste er, at vi, som omsorgspersoner sætter os ind i børns behov og giver os tid til at rumme de følelser, der som en selvfølgelighed kommer op i dagligdagen. Det kræver tid, men det er den bedste investering, og hver gang vi sætter os ned og lader barnet græde ud og oprigtigt trøster det, sker der en proces, hvor barnet lander følelsesmæssigt.
Det modsatte sker, når vi siger “kom nu videre”, “det var da ikke så slemt” eller “du skal ikke græde så meget”, når vi skynder og negligerer hvad barnet står i, hæmmer det barnets følelsesmæssige udvikling. Når emotionelle udtryk ikke får plads, ofres noget af integriteten af et barns indre verden og af den følelse af livskraft, der opstår, når man er i stand til at udtrykke sårbare følelser. Hvis en forælder kun er varm og åben for nærvær når barnet passer ind i et bestemt billede, kan barnet ikke finde hvile i forholdet. Det, der i stedet sættes i gang er, at barnet bliver optaget af at præstere. Når omgivelser og forældre presser på for “ordentlig” opførsel, reduceres et barns ånd.
Vi arbejder i vores personalegruppe bevidst på at skabe den nødvendige tilknytning til hvert enkelt barn lige siden første møde med dem, og vi oplever, at når vi bestræber os på at være der for børnene og respektere dem, så har børnene færre frustrationer, de er bedre til at lege og udvikler sig med tillid til den voksne, hvilket styrker deres selvværd og selvtillid. Det kræver at vi bliver klogere på, hvordan vi kan skabe et miljø hvor vi er bevidste omkring at arbejde ud fra tilknytnings-psykologien. Det kan gøres på mange måder. Mine medarbejdere har været begejstrede for at læse og studere Gordon Neufelds teorier og vi har fordybet os sammen, som personalegruppe, i Barnets udvikling gennem leg og tilknytning, en bog skrevet af Deborah MacNamara der tager afsæt i Neufelds teori. Det har givet anledning til mange indsigter og gode pædagogiske snakke og initiativer. Bogen er nem at læse og har mange gode hverdagseksempler, som gør den let anvendelig i praksis.
Jeg mener absolut at det er godt med en bedre normering på børneområdet, voksenhænder er guld værd, og jeg mener også at vi bør forvandle de timer vi har på en måde, hvor vi skaber rammer for en god udvikling hos børnene. Det sker efter min mening kun igennem kærlighed. Vi voksne skal udstråle begejstring for vores arbejde og vide at vi kan skabe kvalitetstid ved at være tilstede og se børnene med optimisme og positivet. Vi pædagoger og medhjælpere i institutionerne kan mere end mange aner og jeg er personligt vidne til at der er rigtig mange der gør sig meget umage med deres arbejde som desværre værdsættes for lavt i samfundet. Alle har lov til at blive klogere og jeg er sikker på, at hvis vi gør os umage, så kan vi flytte fagligheden til et bedre sted, hvis vi tilbyder uddannelse, der fokuser på tilknytning og optimale rammer for børn.
