Maj er en forårsmåned, hvor vi bliver beriget af bøgens neongrønne blade, anemoner i skovbunden og fugle, der kvidrer. Naturen er vågnet med en energi, lys og kraft, som vi euforisk er draget imod. Vi går imod lyset og lader os forføre af de skønne dufte fra farverige, nyudsprungne blomster naturen.
I Bonsai Institute nyder vi denne årstid, men vores fokus i denne tid er også på vores relationer med hinanden – både imellem børnene, imellem de voksne og børnene, imellem personale og forældre. Vi voksne er optaget af vores fællesskab med hinanden, og hvor vigtigt det i grunden er.
Vi kan lave en spejling til skoven med de forskellige træer, der lever i samhørighed i et økosystem med dyr, planter og insekter; de forskellige individuelle egenskaber i fauna og flora lever ud fra hver af deres unikke kim og dna, men samtidig har de en stor afhængighed til hinanden og understøtter hinandens vækst og muligheder. Vi kan ikke kalde en skov for en skov, hvis der ikke er diversitet og opbyggende kræfter, hvor planter, træer og dyr samarbejder om at opretholde det fælles liv.
Noget af det vigtige for os er, at vi alle samarbejder omkring barnet og hjælper med at understøtte de sociale aspekter, som udfoldes ved at være i et fællesskab.
Vi voksne har brug for hinanden til at understøtte rammerne; vi kan skabe de bedste betingelser for børnene, når vi i fællesskab støtter op om helheden.
Barnets bevidsthed er anderledes end den voksnes. Barnet har sine behov og er viljestyret, men det kan sagtens være en del af fællesskabet, vi-et. De er familien, de er børnegruppen, de er legen, de er skoven, de er i rytmen.
Vi voksne bør skabe fokus på helheden, de sociale rammer omkring barnet, ved ikke at gøre det adskilt. Gruppen er vigtig for barnet. Vi er en helhed, et vi, der har brug for hinanden ligesom træerne i skoven.
Vi voksne kan stimulere barnets udviklingsmuligheder, hvis vi samarbejder og er bevidste om, at vi har et ansvar for, at barnet kan folde sig oprigtigt ud med tryghed og bevidsthed.
Fundamentet bliver heldigvis i de fleste tilfælde udviklet i barnets hjem med deres primære tilknytningspersoner – forældrene i hjemmet:
- Barnet bliver næret af ubetinget kærlighed, en stærk tilknytning
- Stimulering og sanseintegration
- Rammer
- Rytme, en tryg og genkendelig dagligdag
- Leg
- Sunde rollemodeller til efterligning
- Gode vaner: søvn, mad, renlighed, selvhjulpenhed
I fællesskabet sker der udvikling ved at barnet:
- Er del af en gruppe med andre børn og her bl.a. lærer at vente på tur
- Leger med andre børn, ved siden af og med andre børn og derved får udviklet sine sociale kompetencer
- Får udviklet sin fantasi
- Får udfordret sin bevægelse
- Får udviklet sine sociale kompetencer
- Lærer at efterligne den voksne
- Kan stole på den faste rytme – der sker det samme hver eneste dag
- Oplever flow og genkendelighed
- Har tid til fordybelse og kan være ét med omgivelserne
Vi håber, at forældre og pædagoger i fællesskabets ånd lader jer inspirere af hinanden i et fælles ønske om at give børnene de bedste betingelser for en god og tryg start i livet, så de kan slå gode rødder og få en solid stamme af et fundament til at leve et liv med mod og livskraft.
Kærlig hilsen,
Rikke Rosengren
Maj 2024
