Af Lotte Cecilie Juel Pedersen, pædagog i Børneøen Bonsai (Denne artikel er først udgivet af Steinerbladet)
I Børneøen Bonsai er vi dagligt med børnene i naturen, hvor vi praktiserer
mindfulness. De voksne inviterer til en indre ro. Skaber en hjerteenergi,
som kan inspirere børnene. Samtidigt opbygger vi et gensidigt og livslangt
bæredygtigt forhold til naturen.
Mindfulness med børnehavebørnene i naturen er ikke en kognitiv handling, men en hel naturlig ting, hvor vi sammen skaber ro igennem naturen – og gennem efterligningen, rammen, rytmen og tilliden. De nærværs- og fællesskabsøvelser vi bruger kan også med lethed anvendes i byen, på legepladser etc., da der er naturlige små åndehuller alle steder.
En cirkel om fælles fund
En gang ugentlig laver vi en særlig stund med mindfulness i skovbunden. Vi sidder på en presenning med skind og tæpper, et center i midten med en mandala, lys og styrkekort. Gruppen af børn, der deltager, sammensætter vi den enkelte dag. Vi kigger på gruppen som helhed og på, hvor den skal styrkes.
Vores rum i skoven bliver skabt på en presenning med skind lagt i en cirkel – i og med naturen. I midten er et center med et lille fad med en lanterne, og alle børn finder en ting (kogler, fjer, blomster, blade etc.) i området og tager med ind i midten – til fællesskabet.
Mindfulness i naturen bliver altid indledt med at åbne det magiske skrin. En eventyrlig musik spreder sig i skoven, og op kommer den lille og den store skytsengel. De fortæller altid at ”rummet” er frit – ”du kan være præcis den, du er, og du kan ikke gøre noget forkert”. Der bliver talt til alles indre og alle anerkendes for at være lige præcis, den man er.
Dernæst trækker vi alle på skift et styrkekort, der giver hver af os et kærligt budskab. Det kan f.eks. være ”du spreder glæde”, ”du er en god ven”, ”du er god ved naturen”. Eller også trækker vi de særlige dyrekort, hvor man får et kraftdyr, som hjælper og ser og styrker ens magiske evner, samtidigt med vi får et beskyttelsesbudskab. Ved at trække disse kort får hvert enkelt barn en øget følelse af nærvær med sig selv og sine kammerater og dermed også øgede sociale kompetencer – vi danner et fællesskab.
Vi laver også forskellige vejrtrækningsøvelser, hvor åndedrætskuglen er særlig populær. Vi sidder på skift med åndedrætskuglen, som er en slags netbold, man kan trække ud og ind. Dette gør vi, i takt med at vi trækker vejret sammen.
Træk vejret ind – bolden åbnes. Pust ud – bolden lukkes sammen. Ydermere puster vi til fjer og blade og suger bog og agern op med sugerør – alt sammen for at styrke og blive bevidst om vores vejrtrækning. Når vi giver vores vejrtrækning opmærksomhed i kontakten med naturen, bringer vi vores krop og sind i bedre balance. Ved børnene (og ja også os voksne) kommer det til udtryk ved en større indre ro, stressniveauet i kroppen formindskes, og børnene får en langt bedre selvregulering.
I dag lytter vi til fuglene
Sanserne bliver også altid skærpet, og i dag er det særligt det at lytte efter fuglene. I det lille stofnet er der tre plysfugle med autentisk lyd. Spætten, solsorten og bogfinken. Vi lytter til plysfuglene – og hov – de ”ægte” fugle svarer os igen. Vi lytter længe, og til sidst er vi alle så bevidste om, det vi hører, at vi kan skelne fuglene fra hinanden.
Bagefter lægger vi os ned på skindene og tager på en eventyrlig drømmerejse sammen. En rejse, hvor vi voksne fortæller en historie, der giver det enkelte barn ro, styrke og selvkærlighed. ”Du kommer med på rejsen sammen med mig, når du lytter til mine ord og skaber billeder for dig selv i din fantasi. Du behøver ikke fortælle mig om billederne. De er helt dine egne. Men har du lyst, kan vi tale om det senere. Nu skal du bare lytte”. På rejsen kan vi komme vidt omkring i skovens rige, møder feer og alfer, dyr og små væsener. Og som sagt er hele rejsen en fortælling, hvor barnet selv har mulighed for at danne billeder. Ofte får det enkelte barn også en besked fra f.eks. den rislende kilde ”alle er så heldige at have dig som ven”, og de får en smuk fiktiv krystal med hjem, der giver dem en følelse af tryghed. Når vi sætter os op igen, deler dem, der har lyst deres oplevelse – nogle børn har set noget og mærket noget, andre har ikke, men alt er godt.
Der er ikke nogen tvivl om, at vi med mindfulness i naturen i skovbunden på presenning og skind mærker en større fællesskabsfølelse og indre ro. Naturen åbner vores sanser, vi mærker os selv bedre, vi finder en indre balance og mærker vores rødder. Ingen har lyst til at forlade presenningen efter endt session, og som pædagog mærker jeg, ”at vi blot kan lave en børnehave lige her på presenningen”.
Vi får sammen skabt et trygt, nærværende og naturligt rum, som børnene elsker at deltage i. Tiden, vi lever i idag, er også en tid, hvor børn har brug for den her ro. Og særligt elsker de at deltage i drømmerejsen, da det er en rejse med masser af dejlige indre billeder og fantasi.
Vi afslutter for i dag og drikker et glas frisktappet birkesaft – også det er en ærbødig oplevelse, som giver os en større samhørighed med naturen.
Bæredygtighed og mindfulness
I Børneøen Bonsai har vi med mindfulness i naturen skabt en større forståelse og gensidig balance, der gør, at vi alle – både børn og voksne – passer bedre på naturen. Vi oplever naturen som et rum, hvor vi alle føler, at tiden kan gå i stå. Den ydre stemning og atmosfære smelter sammen med en indre følelse af dyb ro og sjælefred – naturens sjæl. Vi har f.eks. bygget mange små steder til dyrene i skoven, og er vi er meget opmærksomme på ikke at efterlade os spor – smide affald i naturen.
Ved at inddrage naturen, åndedrættet og sanserne i vores mindfulness er der mulighed for at skærpe indtryk, erkendelse og opmærksomhed, og det kan fremme positive følelser for naturen og skabe en stærk kontakt til den indre natur i os selv. Vi får alle en bæredygtig tilgang til naturen med gode naturoplevelser, der gør, at vi udvikler en kærlighed og bevidsthed til naturen. En regnfuld dag i skoven gav alle børn sig f.eks. til at flytte sneglene fra stien ind i græsset, så de ikke blev trådt på af forbipasserende mennesker. Der blev og bliver draget omsorg og beskyttelse for alle levende væsener.
Birkesaft.
Kram et træ.
Praktiske sanseøvelser i naturen
Den sansemæssige erfaring med mindfulness i naturen giver hvert enkelt barn et styrkende redskab til at kunne beskrive følelser og handlinger yderligere. Den sansende oplevelse i naturen hjælper os med at fortælle, hvordan vi i virkeligheden har det. Vi kan sammenligne os med og imitere naturen. Hvad mærker, hører, ser og dufter vi? Vi er jo selv natur, og derfor kan vi bruge naturen som billeder eller metaforer på sanser og følelser, som skildrer os tydeligere.
Når det enkelte barns sanseapparat bliver udviklet, fremmer vi både dets trivsel og selvbevidsthed. Naturen er foranderlig og bevægelig og ligeså bliver det enkelte barn. Det får en langt større indsigt og begejstring og føler sig stærkt forbundet til naturen med en bæredygtig tilgang til hverdagen.
For os i Bonsai er det en naturlig del af hverdagen at praktisere disse sanseøvelser, da vi dagligt er i naturen. Vi bruger sanseøvelserne som en bevidst leg, hvor vi italesætter de forskellige sanser. Men til vores mindfulnesssessioner tager vi som udgangspunkt en eller to sanser sammen.
- SYNSANSEN: Vi kigger efter farver, finder former og laver iagttagelser.
Vi leger huskeleg med ting fra naturen under et tæppe, vi skal se og huske.
Hvad ser vi? - LUGTESANSEN: Vi dufter til jorden, blomster, harpiks etc. Vi beskriver duften.
Hvad dufter vi? - HØRESANSEN: Vi lytter til vinden, fuglene, insekterne, havet, bålet etc.
Hvordan lyder det? Hvad hører vi? - SMAGSSANSEN: Med lukkede øjne smager vi på forskellige ting fra naturen
f.eks. ramsløg, bøgeblade og birkesaft. Vi beskriver smagen. Hvad smager vi? - FØLESANSEN: Vi mærker solen varme vores krop, vinden mod vores kind,
grankoglerne stikke lidt, etc. Hvad føler vi? - DEN 6. SANS: Når vi bruger alle vores sanser, opfatter vi måske alligevel ikke
alt, hvad vi ser, dufter, hører, smager og føler. Men vi har vores intuition
og hjertefornemmelse og registrerer selv de mindste ting omkring os.
Hvad fornemmer, oplever og sanser vi?
