
NU MED NY DATO: 13. OKTOBER 2021
Inspiration til udeliv med børn
Kurset henvender sig til forældre og fagfolk, og tilbyder inspiration til hvordan man rent praktisk er udendørs året rundt.
Naturen gavner børns udvikling både fysisk og mentalt. For at børn kan udvikles er det væsentligt, at de lander i deres krop, og det sker ved at bruger den og bliver gode til at bruge den. Udenfor, hvor der er god plads, bevæger børn sig ganske naturligt mere, og særligt i naturen, hvor underlaget er ujævnt, hvor grene og træstubbe kan være glatte, og hvor bladene på jorden skjuler hvad der gemmer sig nedenunder, stimuleres og udfordres børnenes motorik og sanser. Og alt dette er med til at modne og udvikle hjernen, som hos de små børn netop udvikles gennem kroppens bevægelser. Samtidig viser flere undersøgelser, at børn der går i skovbørnehaver eller er meget udenfor og gerne sammen med dyr er mindre syge, har mere mentalt overskud og er bedre til at koncentrere sig.
Kom og bliv inspireret og lær mere om hvordan naturen fremmer børns udvikling, til brug i dit arbejde med børn eller i dit forældreskab.
Hvis vejret er til det holder vi kurset udendørs, går en tur i skoven sammen, så klæd dig på efter vejret.
Kurset tager afsæt i Rikke Rosengrens mangeårige arbejde med naturpædagogik i skovbørnehaven Børneøen Bonsai, samt i bogen Barnet i naturen, som hun er forfatter til. Læs mere om bogen her.
Hvor & Hvornår
Ny dato afventes.
Kontakt os gerne, når du er interesseret.
Pris: kr. 450,-
Familiepris: 700,- (for to deltagere)
Der serveres lidt forfriskninger.
Sted: Kurset afholdes i Børneøen Bonsai. Jægersborg Alle 2A, 2920 Charlottenlund.
Underviser: Rikke Rosengren
Betingelser: Tilmeldning er bindende, og købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning fra arrangørens side. Ændringer i lokalitet indebærer ikke aflysning og pengene refunderes normalt ikke.