Skip to the content

Bæredygtig ledelse - der giver mening

Brug dine ressourcer i fællesskabets interesse

Velkommen til en lederuddannelse, der hjælper dig med at sætte retning, samtidig med at du skaber dialog med dine kolleger og medarbejdere.

Vores lederuddannelse går først og fremmest ud på at bidrage med nye værktøjer, metoder og dialogformer til din daglige ledelsespraksis.

Lederuddannelsen har derudover et teoretisk fundament i Otto Scharmers U-teori og i den systemiske metodes fokus på fællesskabets sprog, relationer og meningsskabelse.

Opbygning af forløbet

Vi har designet forløbet på baggrund af erfaring fra kursusforløb og en diplomuddannelse i ledelse, der er bygget op omkring Otto Scharmers U-teori. Teorien omhandler, hvordan lederskab udøves i en verden, hvor læring fra fortid og fremtid løbende skaber nye indsigter og muligheder.

Forløbet består af 6 moduler á 2 dage med hver deres særlige tema. Du kan vælge at deltage på alle moduler eller udvælge dem, som du bliver mest inspireret af.

Alle moduler inkluderer tre perspektiver: Et kunstnerisk i form af sang, fordybelse eller bevægelse. Et teoretisk i forhold til forståelse af ledelse i et større perspektiv. Og endelig et praktisk i form af konkrete værktøjer, metoder og øvelser, du kan tage med hjem og bruge.

Modul 1: Ledelse og kommunikation
24 og 25 oktober 2019
Kl 9-16 begge dage, København

Modul 2: Mit personlige lederskab
21 og 22 november 2019
Kl 9-16 begge dage, København

Modul 3: Kommunikation i praksis
16 og 17 januar 2020
Kl 9-16 begge dage, København

Modul 4: Kend din organisation
19 og 20 marts 2020
Kl 9-16 begge dage, Sydsjælland

Modul 5: Organisation og læring
14 og 15 maj 2020
Kl 9-16 begge dage, København

Modul 6: Ledelse i forhold til en bæredygtig fremtid
OBS! Ny dato: 26 og 27 august 2020
Kl 9-16 begge dage, Sydsjælland

Hvem kan deltage?



Nuværende og kommende ledere, for eksempel gruppeledere, souschefer og andre med ledelsesansvar i socialpædagogiske og pædagogiske virksomheder, børnehaver og skoler, kommuner og offentlige og private virksomheder. 
Lærere, medarbejdere og andre ressourcepersoner, der ønsker kompetence inden for procesledelse, udvikling og kommunikation kan også få glæde af forløbet eller dele af det.

Kurset gennemføres i samarbejde med Marjatta www.marjatta.dk

Læs mere om uddannelsen - download PDF

Praktiske oplysninger

Studieafgift:
5.000,- pr. modul inkl. moms, undervisningsmaterialer og forplejning, ekskl. bøger.
Tilmeld dig hele forløbet samlet: 28.000,- inkl. moms (herved opnås rabat 2.000,-).

Sted:
København: Skt. Johannesgården, Blegdamsvej 1B, 2200 Kbh N.
Sydsjælland: Uddannelsescenter Marjatta, Strandvejen 15, 4733 Tappernøje. 

Spørgsmål vedrørende uddannelsens indhold rettes til underviserne: 
Rikke Rosengren: rikke(a)bonsainet.dk /23807464
Terje Erlandsen: teer(a)marjatta.dk /56517865
Margrethe Gade: vrmg(a)mail.tele.dk /29441023

Referencer

"Jeg kan varmt anbefale denne lederuddannelse. Det spændende, faglige stof formidles på en meget levende måde, og opgaverne er relevante og giver ikke blot stof til eftertanke, men også lyst til at gå direkte tilbage til arbejdspladsen og afprøve de nye værktøjer og ideer."

"Hver gang jeg vender tilbage til børnehaven efter et uddannelsesmodul, føler jeg mig bedre klædt på, til at varetage den store og vigtige opgave som leder. Alt det vi lærer på uddannelsen er noget jeg kan bruge. Undervisningen er meget brugbar i det daglige, og den er aldrig kedelig, fordi vi veksler mellem teori og praksis. Sidst men ikke mindst er det spændende, at møde andre der er i samme jobs ellers jobs der ligner, så selv i pauserne lærer jeg noget, eller udveksler og giver læring fra mig."

"Den svære samtale og de ustrukturerede personalemøder har jeg fået et godt billede af at kunne arbejde konstruktivt med på lederuddannelsen. Det er dejligt, at man i samarbejde med andre, kan blive inspireret til sin egen udvikling.
Tak for at I skabte muligheden!"